|
Terapien har til formål at arbejde med dig selv,
dine behov, følelser og grænser.
Som regel er der et bestemt tema, eks. sorg, traume, livskrise
eller lignende problematikker, som fylder og gør det svært for
dig at fungere i hverdagen.
Vi arbejder sammen omkring din livssituation lige
nu og her, eller måske dukker der noget op fra din fortid som
har betydning for dit aktuelle liv.
Den individuelle terapi giver dig altså mulighed
for et samtaleforløb, hvor du selv, dine behov, følelser og
grænser er i centrum. Det er dig selv der bestemmer emnet eller
emnerne, som vi snakker om.
Vi afdækker problemstillingerne og arbejder
derefter med at skabe forandring i dit liv, hvor det er dit
behov. Denne forandring indtræder normalt, når du erkender og
accepterer dine livsmønstre, handlingsmønstre.
I terapien er jeg den lyttende i et intenst og
opmærksomt forløb. Nogle gange træder jeg måske ind i en rolle
som rådgiver, hvis jeg skønner at det kan være en hjælp for dig.
Jævnligt bruger jeg egne erfaringer som et
billede af, hvordan tingene hænger sammen. Der skabes en
forståelse imellem de problemstillinger, du arbejder med og den
hverdag du ønsker fremover. |